Artiklen tager udgangspunkt i en række teoretiske overvejelser om forholdet mellem rejse, skrift og subjekt. Disse overvejelser indgår i en analyse af repræsentationen af Latinamerika i danske rejseberetninger fra 1980erne og 1990erne. En konklusion er at rejsen, dens beretning og dens subjekt befinder sig mellem en dialog med det fremmede og en stereotyp repræsentation.