Hvorfor faldt Kina bagud i kapløbet med Vesten?« spørger David Favrholdt i sidste nummer af Weekendavisen. Var der overhovedet noget kapløb? Forudsætter et kapløb ikke, at man har et fælles mål? Spørgsmålet implicerer, at Vesten har vundet og indplacerer samtidig klodens øvrige kulturer i forhold til, hvor godt de har klaret sig i disciplinerne »Videnskabelig Revolution« og »Rationalitetens Gennembrud«. Det såkaldte »Needham-problem« - hvorfor fik Kina ikke en videnskabelig eller industriel revolution? - tager udelukkende udgangspunkt i den europæiske udvikling siden begyndelsen af 1600-tallet. Som en af 1900-tallets største sinologer A. C. Graham skriver i sin bog Disputers of the Tao (La Salle, Ill., 1989) var den videnskabelige revolution »en unik og kompleks begivenhed, som var afhængig af en mangfoldighed af sociale og andre betingelser, herunder et sammenfald af opdagelser (græske, indiske, kinesiske, arabiske, næsten ingen romerske) koncentreret om kombinationen af indiske tal og aritmetik og græsk logik og geometri« (s. 317). En unik begivenhed, som er forekommet én gang i verdenshistorien. Det giver derfor ingen mening at spørge, hvorfor det ikke skete andre steder. Hvis det var sket alle andre steder end Kina, så måske...
Udgivelsesdato: 27.10.06