Med nedslag i en række vægtige forfatterskaber fra Belgien, Frankrig, Italien, Portugal og Spanien i perioden fra den umiddelbare efterkrigstid og frem til 2005 analyserer bidragyderne forskellige former for litterært engagement og udpeger steder, hvor litteraturen spiller - eller har spillet - en rolle som kritisk og historisk bevidsthed. Værker af så forskellige forfattere som Durif, Tabucchi, Houellebecq, Molinas, Mertens og Antunes tager Sartres grundlæggende spørgsmål om litteraturens samfundsmæssige funktion op igen og bliver analyseret i antologien, der tager forholdet mellem litteratur og engagement op til fornyet refleksion.