Artiklen tager stilling til, om private kan siges at være forpligtede af forvaltningsretlige regler som hævdet af Ole Terkelsen og Søren Højgaard Mørup i Juristen, 2022, s. 128 ff. Terkelsen og Mørup præsenterer en tese om, at visse materielle forvaltningsretlige regler, herunder hjemmelskravet og grundsætningerne om saglighed og lighed, finder anvendelse, når private træffer afgørelser. Her tænkes ikke snævert på delegation, men efter omstændighederne også f.eks. dispositioner foretaget af forsyningsvirksomheder, andelsselskaber og foreninger. Herved ændres forvaltningsrettens anvendelsesområde fundamentalt i forhold til den traditionelle opfattelse. Artiklen problematiserer tesen og påpeger navnlig, at den ikke finder fornøden teoretisk eller retskildemæssig støtte. I forlængelse heraf præsenteres en række alternative forklaringsmodeller på den foreliggende praksis, herunder 1) at private kan siges at være middelbart forpligtet af forvaltningsretlige krav gennem vilkårsfastlæggelse for tilladelser mv., 2) at private organer kan være underlagt grundlæggende saglighedskrav som følge af monopolstatus og/eller i kraft af forenings- og andelsretlige normer for medlemsrelationer, og 3) at lovgivningsmagten kan fastsætte udtrykkelige krav til private, herunder krav der svarer til eller minder om forvaltningsretlige grundsætninger, ligesom visse skranker generelt må antages at gælde for private organer med et betroet offentligt mandat, f.eks. Advokatsamfundet. Disse modeller dækker over komplekse retlige mekanismer, der ikke kan reduceres til et synspunkt om, at forvaltningsretten gælder for private. Til sidst anvises en række teoretiske perspektiver på udviklingen af en »privat« forvaltningsret med afsæt i EU-rettens påvirkning, det offentliges stigende brug af privatretlige organisationsformer samt forskellige forestillinger om »private administrative law« i den internationale litteratur. Det påpeges, at der er behov for mere retsvidenskabelig forskning udi i de juridiske randområder, som artiklen betræder.