Artiklen tager afsæt i Simon Borchmanns grundlagsdiskussion af tekstlingvistikken i Tekster og sproghandlinger (2010). Han mener, at tekstlingvistikkens hidtidige praksis har været for abstrakt og for lidt pragmatisk. Konkret afviser han bidragene fra kohæsionsteorien for tekster og makrostrukturteorien. Selv om Borchmanns kritik accepteres et stykke af vejen, så er synspunktet i nærværende artikel, at begge teorier har noget at bidrage med i forståelsen af tekster. Samtidig gøres det klart, at bidragene ikke er den hele sandhed for hvordan kohærens skabes i tekster, idet der er egenskaber ved dem, som ikke indfanges af dem, men fx af min egen pipelineteori.