De fleste patienter med skizofreni debuterer inden 25-årsalderen. Den tidlige debut blev allerede betonet med Emil Kraepelins begreb om dementia praecox, der netop betegner en tidligt indsættende form for afsind eller galskab [1]. Eugen Bleuler var kritisk overfor Kraepelins begreb om dementia praecox, og han omdøbte begrebet til skizofreni [2]. Kraepelin beskrev også en anden diagnose – parafreni – som betegnede en sent debuterende psykose, der i nogen grad lignede dementia praecox. Wilhelm Mayer-Gross foretog i 1921 en followupundersøgelse af Kraepelins patienter med parafreni, og her blev hovedparten af patienterne diagnosticeret med dementia praecox [3]. Dette studie foregriber den senere diskussion om, hvorvidt parafreni eller sent debuterende psykose udgør en selvstændig diagnostisk kategori eller en form for skizofreni [4].

I løbet af de seneste 40 år har et betydeligt fokus i både skizofreniforskning og klinikken været rettet mod tidlig opsporing og behandling af unge patienter i risiko for at udvikle skizofreni eller psykose. Dette fokus har muligvis samtidig medført en begrænset interesse for den subgruppe af patienter (ca. 20%), der først bliver diagnosticeret med skizofreni i en sen alder, typisk defineret som over 40 år. Manfred Bleuler kaldte denne subgruppe for »sent debuterende skizofreni« (SDS) [5]. Hos patienter med meget sen debut, typisk defineret som over 60 år, brugte man betegnelser som parafreni, involutiv psykose eller meget sen debut af skizofreni [6].

Litteraturen om SDS er præget af overlap af anvendte begreber (f.eks. SDS, parafreni, sen parafreni, og psykose af anden oprindelse) samt uklarhed om, fra hvilken alder »sen debut« bør defineres. Dette har gjort den tilgængelige forskning svær at sammenligne og drage konklusioner fra.

Formålet med denne artikel er at gennemgå de historiske og kliniske aspekter, der karakteriser patienter med SDS. Her følger vi Manfred Bleuler og definerer SDS som en tilstand, der debuterer hos patienter med skizofreni, efter at de er fyldt 40 år. Disse personer kan blive overset i klinikken, da sygdomspræsentationen – klinisk og socialt – ofte adskiller sig fra den, som man finder ved yngre debuterende patienter med skizofreni. Der er fortsat tvivl om, hvorvidt denne gruppe med sen debut skal være en selvstændig enhed eller klassificeres under skizofreni, som den findes i de nyeste internationale klassifikationer (DSM-5-TR og ICD-10) [7, 8].