Samfundets sammenhængskraft er et varmt emne i den offentlige debat i disse år. De fleste synes at mene, at truslen om et mere opsplittet samfund er opstået inden for de seneste 20-30 år og især skyldes globaliseringen i almindelighed og øget indvandring af ikke-vestlige befolkningsgrupper i særdeleshed. Rationalet er, at begge dele undergraver det sproglige, kulturelle og mentale fællesskab, som har eksisteret blandt danskerne siden oldtiden, og som indtil for nyligt har været garant for en homogen og stabil nationalstat. Diskussionen om sammenhængskraft er imidlertid slet ikke ny. Den har været i gang, siden udviklingen af de moderne samfund begyndte i 1700-tallet, og den handler ikke om etnicitet, nationalitet og globalisering, men om et langt mere grundlæggende dilemma i moderniteten.