Artiklen fokuserer på den schweiziske lingvist Ferdinand de Saussures brug af billeder i hovedværket Cours de linguistique générale (1916). Enkelte af værkets illustrationer er velkendte, men udgør kun en meget lille del af de billeder, der er til stede i værket. Det blev imidlertid en hjørnesten i udviklingen af nyere sprogvidenskab og semiotik samt senere strukturalismens frembrud i de tidlige 1960ere, som i høj grad privilegerede sproget som afsæt for udvikling af tegnteori; i en kritisk optik har der været tale om fx verbocentrisme og lingvistisk imperialisme. Gennem en diskussion af bl.a. værkets tilblivelses- og receptionshistorie antyder artiklen, at Saussure ikke er så ”billedfjendsk” som det umiddelbart synes i eftertidens versioneringer.