TY - JOUR

T1 - Naturen og byen

AU - Braae, Ellen Marie

PY - 2021/10

Y1 - 2021/10

N2 - Arkitekturens og byudviklingens samspil med natur som både oplevet fænomen og rumligt-materielt ressourcegrundlag har altid været det måske mest basale omdrejningspunkt. Alligevel er det mere aktuelt end nogen sinde og har fået nye overtoner med de standende og indbyrdes relaterede kriser: den økologiske krise, den demokratiske krise og boligkrisen, ’the housing crisis’. Essayet forholder sig til denne relation på tværs af tid og skala. Tidsmæssigt fra den ’gamle by’ til den nye by – efterkrigstidens velfærdsby og til den nyeste ’by’ – den neoliberale by. Og skalamæssigt fra udformning af enkelte uderum til et regionalt perspektiv. Styrende for fremstillingen er den måde, hvorpå de åbne, grønne rum og strukturer – hvor natur i helt konkret kommer til syne – er planlagt og materialiseret på og de perspektiver, der ligger for dem. Planlægning opstår som fagområde for alvor under industrialiseringen i 1800-tallet, hvor behovet for at sikre tålelige levevilkår for mennesker i første omgang handlede om at tøjle industriens rum og dernæst hurtigt adresserede relationen til natur. Hvad indlejringen af natur angår, udgør arketyperne – Ebenezer Howarts haveby baseret på aktivt dyrkede, private havelodder på den ene side og på den anden CIAMs og modernismens pastorale, kollektive landskaber, man kunne se ud på eller bevæge sig igennem – fortsat centrale modeller for en planlægningsstyret relation til natur. De genfindes i nutidig planlægning af byer og landskaber. De rummer også to indbyrdes forskellige forestillinger om offentlighed – fællesskabsforestillinger – og bud på, hvilke goder naturen ud fra et menneskecentreret perspektiv bærer med sig. Men hvordan forholder planlægningen og byudviklingen i dag sig til det helt overgribende spørgsmål om, hvordan vi styrker vores relation til natur på måder, der på en gang gør os begribelige, at vi er afhængige af det naturgrundlag, vi er indskrevet i og skaber rammer om fællesskaber, hverdagslivet, åbner for oplevelsen af naturens magi og foranderlighed og samtidig styrker naturens processer på naturens præmisser?

AB - Arkitekturens og byudviklingens samspil med natur som både oplevet fænomen og rumligt-materielt ressourcegrundlag har altid været det måske mest basale omdrejningspunkt. Alligevel er det mere aktuelt end nogen sinde og har fået nye overtoner med de standende og indbyrdes relaterede kriser: den økologiske krise, den demokratiske krise og boligkrisen, ’the housing crisis’. Essayet forholder sig til denne relation på tværs af tid og skala. Tidsmæssigt fra den ’gamle by’ til den nye by – efterkrigstidens velfærdsby og til den nyeste ’by’ – den neoliberale by. Og skalamæssigt fra udformning af enkelte uderum til et regionalt perspektiv. Styrende for fremstillingen er den måde, hvorpå de åbne, grønne rum og strukturer – hvor natur i helt konkret kommer til syne – er planlagt og materialiseret på og de perspektiver, der ligger for dem. Planlægning opstår som fagområde for alvor under industrialiseringen i 1800-tallet, hvor behovet for at sikre tålelige levevilkår for mennesker i første omgang handlede om at tøjle industriens rum og dernæst hurtigt adresserede relationen til natur. Hvad indlejringen af natur angår, udgør arketyperne – Ebenezer Howarts haveby baseret på aktivt dyrkede, private havelodder på den ene side og på den anden CIAMs og modernismens pastorale, kollektive landskaber, man kunne se ud på eller bevæge sig igennem – fortsat centrale modeller for en planlægningsstyret relation til natur. De genfindes i nutidig planlægning af byer og landskaber. De rummer også to indbyrdes forskellige forestillinger om offentlighed – fællesskabsforestillinger – og bud på, hvilke goder naturen ud fra et menneskecentreret perspektiv bærer med sig. Men hvordan forholder planlægningen og byudviklingen i dag sig til det helt overgribende spørgsmål om, hvordan vi styrker vores relation til natur på måder, der på en gang gør os begribelige, at vi er afhængige af det naturgrundlag, vi er indskrevet i og skaber rammer om fællesskaber, hverdagslivet, åbner for oplevelsen af naturens magi og foranderlighed og samtidig styrker naturens processer på naturens præmisser?

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 123

SP - 42

EP - 51

JO - Arkitekten

JF - Arkitekten

SN - 0004-198X

ER -