Militæraktivismen genbesøgt

Research output: Contribution to journal › Journal article › Research

Standard

Militæraktivismen genbesøgt. / Dreyer, Jakob; Holm, Minda.

In: Internasjonal Politikk, Vol. 79, No. 2, 2021, p. 173-176.

Research output: Contribution to journal › Journal article › Research

Harvard

Dreyer, J & Holm, M 2021, 'Militæraktivismen genbesøgt', Internasjonal Politikk, vol. 79, no. 2, pp. 173-176. https://doi.org/10.23865/intpol.v79.3145

APA

Dreyer, J., & Holm, M. (2021). Militæraktivismen genbesøgt. Internasjonal Politikk, 79(2), 173-176. https://doi.org/10.23865/intpol.v79.3145

Vancouver

Dreyer J, Holm M. Militæraktivismen genbesøgt. Internasjonal Politikk. 2021;79(2):173-176. https://doi.org/10.23865/intpol.v79.3145

Author

Dreyer, Jakob ; Holm, Minda. / Militæraktivismen genbesøgt. In: Internasjonal Politikk. 2021 ; Vol. 79, No. 2. pp. 173-176.

Bibtex

@article{f37684d5ca6340aa982827dd331e308a,
title = "Milit{\ae}raktivismen genbes{\o}gt",
abstract = "Som svar p{\aa} Karsten Friis{\textquoteright} kritik af Fokkusspalten, ”N{\aa}r krig blir hverdag”, formulerer denne replik en kort begrebslig, empirisk og normativ afklaring af spaltens anvendelse af begrebet milit{\ae}raktivisme. Begrebsligt p{\aa}peger replikken, at milit{\ae}raktivisme allerede er hyppigt anvendt i litteraturen om skandinaviske landes {\o}gede engagement i internationale milit{\ae}re operationer efter Den Kolde Krig. Empirisk set, er det korrekt, at udviklingen ikke har v{\ae}ret line{\ae}r, og man kan argumentere for, at Danmark og Norges milit{\ae}raktivisme var (endnu) st{\o}rre, da Afghanistankrigen var p{\aa} sit h{\o}jeste. Dog er begge lande fortsat engageret s{\ae}rligt i NATO-regi, og det er v{\ae}sentligt at bem{\ae}rke, at de direkte kampe p{\aa} landjorden i internationale milit{\ae}re operationer i stigende grad udliciteres til mindre privilegerede lokale og internationale kombattanter. Replikken p{\aa}peger, at Friis{\textquoteright} p{\aa}stand om, at milit{\ae}raktivisme som begreb udg{\o}r en slet skjult kritik af Danmark og Norges milit{\ae}re engagement, beror p{\aa} en misforst{\aa}else. Tv{\ae}rtimod stammer aktivisme fra den danske udenrigspolitiske debat, hvor begrebet anvendes politisk med en r{\ae}kke positive konnotationer forbundet med at v{\ae}re aktiv (Pedersen & Ringsmose, 2017). I lyset af afpolitiseringen af Danmarks og Norges krigsdeltagelse velkommer vi fremadrettet yderligere forskningsm{\ae}ssig og politisk diskussion af milit{\ae}raktivismen.",
keywords = "Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Milit{\ae}raktivisme, Udenrigspolitik, Krig, Norge, Danmark",
author = "Jakob Dreyer and Minda Holm",
year = "2021",
doi = "10.23865/intpol.v79.3145",
language = "Dansk",
volume = "79",
pages = "173--176",
journal = "Internasjonal Politikk",
issn = "0020-577X",
publisher = "Universitetsforlaget AS",
number = "2",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Militæraktivismen genbesøgt

AU - Dreyer, Jakob

AU - Holm, Minda

PY - 2021

Y1 - 2021

N2 - Som svar på Karsten Friis’ kritik af Fokkusspalten, ”Når krig blir hverdag”, formulerer denne replik en kort begrebslig, empirisk og normativ afklaring af spaltens anvendelse af begrebet militæraktivisme. Begrebsligt påpeger replikken, at militæraktivisme allerede er hyppigt anvendt i litteraturen om skandinaviske landes øgede engagement i internationale militære operationer efter Den Kolde Krig. Empirisk set, er det korrekt, at udviklingen ikke har været lineær, og man kan argumentere for, at Danmark og Norges militæraktivisme var (endnu) større, da Afghanistankrigen var på sit højeste. Dog er begge lande fortsat engageret særligt i NATO-regi, og det er væsentligt at bemærke, at de direkte kampe på landjorden i internationale militære operationer i stigende grad udliciteres til mindre privilegerede lokale og internationale kombattanter. Replikken påpeger, at Friis’ påstand om, at militæraktivisme som begreb udgør en slet skjult kritik af Danmark og Norges militære engagement, beror på en misforståelse. Tværtimod stammer aktivisme fra den danske udenrigspolitiske debat, hvor begrebet anvendes politisk med en række positive konnotationer forbundet med at være aktiv (Pedersen & Ringsmose, 2017). I lyset af afpolitiseringen af Danmarks og Norges krigsdeltagelse velkommer vi fremadrettet yderligere forskningsmæssig og politisk diskussion af militæraktivismen.

AB - Som svar på Karsten Friis’ kritik af Fokkusspalten, ”Når krig blir hverdag”, formulerer denne replik en kort begrebslig, empirisk og normativ afklaring af spaltens anvendelse af begrebet militæraktivisme. Begrebsligt påpeger replikken, at militæraktivisme allerede er hyppigt anvendt i litteraturen om skandinaviske landes øgede engagement i internationale militære operationer efter Den Kolde Krig. Empirisk set, er det korrekt, at udviklingen ikke har været lineær, og man kan argumentere for, at Danmark og Norges militæraktivisme var (endnu) større, da Afghanistankrigen var på sit højeste. Dog er begge lande fortsat engageret særligt i NATO-regi, og det er væsentligt at bemærke, at de direkte kampe på landjorden i internationale militære operationer i stigende grad udliciteres til mindre privilegerede lokale og internationale kombattanter. Replikken påpeger, at Friis’ påstand om, at militæraktivisme som begreb udgør en slet skjult kritik af Danmark og Norges militære engagement, beror på en misforståelse. Tværtimod stammer aktivisme fra den danske udenrigspolitiske debat, hvor begrebet anvendes politisk med en række positive konnotationer forbundet med at være aktiv (Pedersen & Ringsmose, 2017). I lyset af afpolitiseringen af Danmarks og Norges krigsdeltagelse velkommer vi fremadrettet yderligere forskningsmæssig og politisk diskussion af militæraktivismen.

KW - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

KW - Militæraktivisme

KW - Udenrigspolitik

KW - Krig

KW - Norge

KW - Danmark

U2 - 10.23865/intpol.v79.3145

DO - 10.23865/intpol.v79.3145

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 79

SP - 173

EP - 176

JO - Internasjonal Politikk

JF - Internasjonal Politikk

SN - 0020-577X

IS - 2

ER -

ID: 269669417