I denne artikel diskuteres først – i generel forstand – forskellen på ”formidling”, ”kommunikation”, ”forskningsformidling” og ”forskningskommunikation”, som den kommer til udtryk i en række nyere, fortrinsvis norske og danske rapporter og strategier. Dernæst problematiseres, hvordan forskellen, og herunder en forskydning hen imod en hyppigere anvendelse af ”forskningskommunikation”, kan ses parallelt med en forskydning fra såkaldt mode 1- til mode 2-forskning. Artiklen vil påvise en sammenhæng mellem en ændret forståelse af forskningsformidling og en ændret forståelse af forskning. Denne forskydning har betydning for universitetsmuseernes praksisser, der involverer formidling såvel som forskning. Derfor diskuteres, hvordan det mere åbne begreb, ”forskningskommunikation”, i sammenhæng med forskydningen af forskningsforståelser og -praksisser, muligvis er endnu et anslag på en traditionel ”museal selvforståelse”, fordi brugerinddragelse og dialog på en helt anden måde integreres i denne ”forskningskommunikation”, som dækker mere end ”formidling” i traditionel forstand.