Hvem har kompetence til at ændre de vejledende regler for god presseskik?
Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Standard
Hvem har kompetence til at ændre de vejledende regler for god presseskik? / Baumbach, Trine.
In: Tidsskrift for Kriminalret, Vol. 2022, TfK2022.50, 2022, p. 1-11.Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - Hvem har kompetence til at ændre de vejledende regler for god presseskik?
AU - Baumbach, Trine
PY - 2022
Y1 - 2022
N2 - I artiklen analyseres spørgsmålet om, hvem der har kompetence til at ændre de vejledende regler for god presseskik. Problemstillingen er aktuel, da pressens repræsentanter har annonceret, at de på grund af en fældende kendelse fra Pressenævnet, som de er utilfredse med, har planer om at ændre vejledningen. Det konkluderes i artiklen, at skønt kompetencespørgsmålet ikke er reguleret, er Pressenævnet det kompetente organ. Hovedargumentationen for dette resultat bygger på vejledningens retskildemæssige status sammenholdt med, at kravet om, at medierne skal overholde god presseskik, er lovfæstet; at Medieansvarsudvalgets forslag til vejledning blev optrykt som bilag til lovforslaget; at det presseetiske system med medieansvarsloven blev et offentligt anliggende; at vejledningen har selvstændig normerende karakter; at Pressenævnet er en del af den offentlige forvaltning; at det er forudsat, at Pressenævnet skal udvikle reglerne; og at Pressenævnets kendelser har karakter af en afgørelse i en partstvist, hvorfor reglerne ikke kan ændres ensidigt af den ene part
AB - I artiklen analyseres spørgsmålet om, hvem der har kompetence til at ændre de vejledende regler for god presseskik. Problemstillingen er aktuel, da pressens repræsentanter har annonceret, at de på grund af en fældende kendelse fra Pressenævnet, som de er utilfredse med, har planer om at ændre vejledningen. Det konkluderes i artiklen, at skønt kompetencespørgsmålet ikke er reguleret, er Pressenævnet det kompetente organ. Hovedargumentationen for dette resultat bygger på vejledningens retskildemæssige status sammenholdt med, at kravet om, at medierne skal overholde god presseskik, er lovfæstet; at Medieansvarsudvalgets forslag til vejledning blev optrykt som bilag til lovforslaget; at det presseetiske system med medieansvarsloven blev et offentligt anliggende; at vejledningen har selvstændig normerende karakter; at Pressenævnet er en del af den offentlige forvaltning; at det er forudsat, at Pressenævnet skal udvikle reglerne; og at Pressenævnets kendelser har karakter af en afgørelse i en partstvist, hvorfor reglerne ikke kan ændres ensidigt af den ene part
M3 - Tidsskriftartikel
VL - 2022
SP - 1
EP - 11
JO - Tidsskrift for Kriminalret
JF - Tidsskrift for Kriminalret
SN - 1399-6061
M1 - TfK2022.50
ER -
ID: 289186094