”Hvad betyder wallah?”: Sociolingvistisk forandring, sprog-i-brug og arabisk i dansk

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Standard

”Hvad betyder wallah?”: Sociolingvistisk forandring, sprog-i-brug og arabisk i dansk . / Karrebæk, Martha Sif.

In: NyS, Vol. 58, 2020, p. 113-142.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Harvard

Karrebæk, MS 2020, '”Hvad betyder wallah?”: Sociolingvistisk forandring, sprog-i-brug og arabisk i dansk ', NyS, vol. 58, pp. 113-142. https://doi.org/10.7146/nys.v1i58.120485

APA

Karrebæk, M. S. (2020). ”Hvad betyder wallah?”: Sociolingvistisk forandring, sprog-i-brug og arabisk i dansk . NyS, 58, 113-142. https://doi.org/10.7146/nys.v1i58.120485

Vancouver

Karrebæk MS. ”Hvad betyder wallah?”: Sociolingvistisk forandring, sprog-i-brug og arabisk i dansk . NyS. 2020;58:113-142. https://doi.org/10.7146/nys.v1i58.120485

Author

Karrebæk, Martha Sif. / ”Hvad betyder wallah?”: Sociolingvistisk forandring, sprog-i-brug og arabisk i dansk . In: NyS. 2020 ; Vol. 58. pp. 113-142.

Bibtex

@article{845a3ecd8e4e432785662579b52e2c6b,
title = "”Hvad betyder wallah?”:: Sociolingvistisk forandring, sprog-i-brug og arabisk i dansk ",
abstract = "B{\o}rn i Danmark i dag m{\o}der sproglige ressourcer, som knyttes til forskellige m{\aa}der at tale p{\aa}; {\textquoteright}dansk{\textquoteright}, {\textquoteright}arabisk{\textquoteright} eller den m{\aa}de, man taler p{\aa} med vennerne. Dermed er sproglig diversitet et (hverdags-)faktum. Hvad det betyder for s{\aa}vel udviklingen af dansk som for sprogbrugerne selv er et v{\ae}sentligt sp{\o}rgsm{\aa}l. I en social tilgang til sprog inddrages mere end et semantisk niveau i betydningsanalysen. Aktiviteter, dom{\ae}ner og de forhandlinger, der foreg{\aa}r gennem og ift. sprog, er v{\ae}sentlige for, hvad sproget kommer til at betyde. I denne artikel vil jeg bidrage til diskussionen af relationen mellem sociolingvistisk sprogforandring og b{\o}rns situerede sproglige m{\o}der. Jeg unders{\o}ger sprog-i-brug hos b{\o}rn i en ret almindelig k{\o}benhavnsk skoleklasse med elever fra forskellige sociale, etniske og sproglige baggrunde fra 0. til 4. klasse. En dreng med dansk baggrund er den centrale deltager. Fokus er p{\aa} den ideologiske og metapragmatiske forst{\aa}else af sproglige ressourcer, der associeres med ikke-dansk. Bidraget anvender et begrebsapparat fra den lingvistiske antropologi s{\aa}som registerg{\o}relse, indeksikalitet, det komplette sproglige faktum og forskelsskabende akser. Data inkluderer optagelser af hverdagsliv og mere eliciteret sprog-i-brug.",
author = "Karreb{\ae}k, {Martha Sif}",
year = "2020",
doi = "10.7146/nys.v1i58.120485",
language = "Dansk",
volume = "58",
pages = "113--142",
journal = "NyS",
issn = "0106-8040",
publisher = "Dansk Sprogn{\ae}vn",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - ”Hvad betyder wallah?”:

T2 - Sociolingvistisk forandring, sprog-i-brug og arabisk i dansk

AU - Karrebæk, Martha Sif

PY - 2020

Y1 - 2020

N2 - Børn i Danmark i dag møder sproglige ressourcer, som knyttes til forskellige måder at tale på; ’dansk’, ’arabisk’ eller den måde, man taler på med vennerne. Dermed er sproglig diversitet et (hverdags-)faktum. Hvad det betyder for såvel udviklingen af dansk som for sprogbrugerne selv er et væsentligt spørgsmål. I en social tilgang til sprog inddrages mere end et semantisk niveau i betydningsanalysen. Aktiviteter, domæner og de forhandlinger, der foregår gennem og ift. sprog, er væsentlige for, hvad sproget kommer til at betyde. I denne artikel vil jeg bidrage til diskussionen af relationen mellem sociolingvistisk sprogforandring og børns situerede sproglige møder. Jeg undersøger sprog-i-brug hos børn i en ret almindelig københavnsk skoleklasse med elever fra forskellige sociale, etniske og sproglige baggrunde fra 0. til 4. klasse. En dreng med dansk baggrund er den centrale deltager. Fokus er på den ideologiske og metapragmatiske forståelse af sproglige ressourcer, der associeres med ikke-dansk. Bidraget anvender et begrebsapparat fra den lingvistiske antropologi såsom registergørelse, indeksikalitet, det komplette sproglige faktum og forskelsskabende akser. Data inkluderer optagelser af hverdagsliv og mere eliciteret sprog-i-brug.

AB - Børn i Danmark i dag møder sproglige ressourcer, som knyttes til forskellige måder at tale på; ’dansk’, ’arabisk’ eller den måde, man taler på med vennerne. Dermed er sproglig diversitet et (hverdags-)faktum. Hvad det betyder for såvel udviklingen af dansk som for sprogbrugerne selv er et væsentligt spørgsmål. I en social tilgang til sprog inddrages mere end et semantisk niveau i betydningsanalysen. Aktiviteter, domæner og de forhandlinger, der foregår gennem og ift. sprog, er væsentlige for, hvad sproget kommer til at betyde. I denne artikel vil jeg bidrage til diskussionen af relationen mellem sociolingvistisk sprogforandring og børns situerede sproglige møder. Jeg undersøger sprog-i-brug hos børn i en ret almindelig københavnsk skoleklasse med elever fra forskellige sociale, etniske og sproglige baggrunde fra 0. til 4. klasse. En dreng med dansk baggrund er den centrale deltager. Fokus er på den ideologiske og metapragmatiske forståelse af sproglige ressourcer, der associeres med ikke-dansk. Bidraget anvender et begrebsapparat fra den lingvistiske antropologi såsom registergørelse, indeksikalitet, det komplette sproglige faktum og forskelsskabende akser. Data inkluderer optagelser af hverdagsliv og mere eliciteret sprog-i-brug.

U2 - 10.7146/nys.v1i58.120485

DO - 10.7146/nys.v1i58.120485

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 58

SP - 113

EP - 142

JO - NyS

JF - NyS

SN - 0106-8040

ER -

ID: 240406072