Herregårdsnavne med efterleddet -holm findes over det meste af Danmark, i alt omtrent 150 navne. De er dannet i perioden fra middelalder til nyere tid dog hovedsageligt i renæssancen, hvor etableringen af herregårde var på sit højeste. Herregårdsnavne er opstået enten ved overførsel fra en naturlokalitet til herregården (semantisk sekundære navnedannelser) eller de er dannet specifikt til den pågældende herregård (semantisk primære navnedannelser). Forled i oprindelige naturnavne består af appellativer der betegner faun og flora, fx Hjortholm og Lyngholm. Forledstyper i herregårdsnavne skabt de til pågældende gårde er flere. Det mest frekvente forled er et stednavnet; enten gårdens tidligere navn (fx Dragsholm) eller et sognenavn eller landsbynavn (fx Harlevholm og Hillerødsholm) der sigter til det sted, hvor herregården blev oprettet. Blandt herregårdsnavne i denne kategori findes også appellativer som forled, men disse betegner stort se ikke favn og flora. En anden forledstype med særlig relevans for herregårdsnavngivning er personnavnet. Det bliver særlig populært blandt adelige godsejere at bruge slægtsnavne som forled fra slutningen af 1500-tallet og frem. Eksempler herpå er fx Ulfeldtsholm og Dåholm. Mange af disse herregårdsnavne er opstår ved egentlige navneskifter, men tildelingen af et nyt herregårdsnavn er altid knyttet til en faktisk statusændring, fx opkøb, nyoprettelse eller udvidelse.