Artiklen undersøger forholdet mellem det idealistiske, hegelinspirerede billedsyn, Heiberg gør sig til talsmand for i sine kunstteoretiske tekster og de værker, som kommer til syne når man følger hans smagsdomme op: et svulstigt, sanseligt og livsbekræftende, beskuerinddragende univers, langt fra den ellers smallæbede hr. Biedermeier.