Betænkningen indeholder forslag til et nyt system for fastlæggelse af faderskab, der ligestiller gifte og ugifte samlevende med hensyn til, hvordan faderskab skal fastslås. Når forældrene lever sammen, uanset om de er gift eller ej, skal faderskab herefter normalt blot konstateres og registreres i forbindelse med udfærdigelsen af fødselspapirerne. Når faderskabet således registreres, får ugifte samlevende ligesom gifte forældre fælles forældremyndighed.

De resterende ret få faderskabssager skal søges løst ved statsamtet, der som noget nyt får mulighed for at indhente DNA-bevis i nødvendigt omfang. Kun hvis en sag ikke kan løses ved statsamtet, skal den indbringes for retten, hvor der om nødvendigt kan afsiges dom til faderskab.

Betænkningen indeholder dernæst forslag om, at en mand, som har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, skal have ret til at få prøvet, om han er barnets far.

Betænkningen indeholder endvidere forslag til regler om, hvem der skal være far til et barn, som er blevet til ved kunstig befrugtning.

Endelig indeholder betænkningen forslag om, at det ved lov præciseres, at en surrogatmor (rugemor) ikke har pligt til at aflevere sit barn til den kvinde, som hun har aftalt at føde barnet for.