Ordet materialiserer, inkarnerer sig hos Frostenson, ordmaterialets klang og rytme (det man kunne kalde det lovmæssige sprogs restprodukt) avler nye betydninger og skaber digtrum som man har lyst til at opholde sig længe i, hvert og et, snart tynget, snart opløftet. Det er avgrund og lättnad, det er härligt och hemskt, det er først og sidst en kæmpe gave.