I nyere dansk kan flere pronominer anvendes med reference til en generisk referent, dvs. til en ikke nærmere defineret gruppe af mennesker (i visse tilfælde alle), som kan inkludere taler og/eller tilhø­rer. Det drejer sig i standarddansk først og fremmest om pronominet man, men også pronomi­nerne en, den og vi har i århundreder været anvendt med generisk betydning. I de seneste årtier har an­vendelse af pronominet du med generisk betydning imidlertid vundet indpas - muligvis under ind­flydelse fra engelsk - hvilket kan repræsentere en igangværende forandring i det danske system af personlige pronominer.

De foreløbige resultater af min undersøgelse af udviklingen i anvendelsen af du og man i det 20. århundrede bekræfter, at du (til en hvis grad) fortrænger man som generisk pronomen, men in­dikerer også funktionelle forskelle mellem de to pronominer i deres anvendelse med generisk refe­rence. Desuden er anvendelsen af generisk du korreleret med talerens geografiske her­komst, køn og sociale tilhørsforhold. Undersøgelsen bygger på optagelser med de samme talere med ca. 20 års mellemrum i Næstved og Odder (senere vil også optagelser med talere fra København og Vinderup blive inkluderet i undersøgelsen).

Undersøgelsen indgår i Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprog­forandringsstudiers forskningsprojekt om det danske sprogs udvikling i det 20. århundrede - herun­der udvikling og empirisk afprøvning af sprogforandringsteori.