Overgang og undervand

Research output: Contribution to journal › Journal article › Communication

Standard

Overgang og undervand. / Jessen, Mette Juhl.

In: Landskab, Vol. 103, No. 5, 2022, p. 15-14.

Research output: Contribution to journal › Journal article › Communication

Harvard

Jessen, MJ 2022, 'Overgang og undervand', Landskab, vol. 103, no. 5, pp. 15-14.

APA

Jessen, M. J. (2022). Overgang og undervand. Landskab, 103(5), 15-14.

Vancouver

Jessen MJ. Overgang og undervand. Landskab. 2022;103(5):15-14.

Author

Jessen, Mette Juhl. / Overgang og undervand. In: Landskab. 2022 ; Vol. 103, No. 5. pp. 15-14.

Bibtex

@article{10038354fccd4c509384039df3bcfac4,
title = "Overgang og undervand",
abstract = "En gang var det dirrende, m{\o}det mellem havet og de lollandske landmasser. I dybe fjorde, p{\aa} salte enge og nor v{\ae}vede land og vand sig ind og ud af hinanden. Men ambitionerne om landbrugsjord, sikkerhed og t{\o}rre transportveje har betydet et utal af indgreb i kystzonens tidligere s{\aa} dynamiske virkelighed. Allerede fra 1800-tallets begyndelse indd{\ae}mmede man ivrigt, og det spraglede fjordlandskab blev st{\o}t fors{\o}gt kittet sammen. Det geografisk mest udstrakte greb var dog reaktionen p{\aa} stormfloden i 1872. Samtidens svar var at opbygge det 63 km lange lollandske dige, der fortsat str{\ae}kker sin massive krop fra Nakskov i vest mod Keldskov i {\o}st. De dynamiske fjorde blev udvisket bag volde af jord, og det flade, udstrakte Lolland kunne monotont spejle sig i himlen.",
author = "Jessen, {Mette Juhl}",
year = "2022",
language = "Dansk",
volume = "103",
pages = "15--14",
journal = "Landskab",
issn = "0023-8066",
publisher = "Arkitektens Forlag",
number = "5",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Overgang og undervand

AU - Jessen, Mette Juhl

PY - 2022

Y1 - 2022

N2 - En gang var det dirrende, mødet mellem havet og de lollandske landmasser. I dybe fjorde, på salte enge og nor vævede land og vand sig ind og ud af hinanden. Men ambitionerne om landbrugsjord, sikkerhed og tørre transportveje har betydet et utal af indgreb i kystzonens tidligere så dynamiske virkelighed. Allerede fra 1800-tallets begyndelse inddæmmede man ivrigt, og det spraglede fjordlandskab blev støt forsøgt kittet sammen. Det geografisk mest udstrakte greb var dog reaktionen på stormfloden i 1872. Samtidens svar var at opbygge det 63 km lange lollandske dige, der fortsat strækker sin massive krop fra Nakskov i vest mod Keldskov i øst. De dynamiske fjorde blev udvisket bag volde af jord, og det flade, udstrakte Lolland kunne monotont spejle sig i himlen.

AB - En gang var det dirrende, mødet mellem havet og de lollandske landmasser. I dybe fjorde, på salte enge og nor vævede land og vand sig ind og ud af hinanden. Men ambitionerne om landbrugsjord, sikkerhed og tørre transportveje har betydet et utal af indgreb i kystzonens tidligere så dynamiske virkelighed. Allerede fra 1800-tallets begyndelse inddæmmede man ivrigt, og det spraglede fjordlandskab blev støt forsøgt kittet sammen. Det geografisk mest udstrakte greb var dog reaktionen på stormfloden i 1872. Samtidens svar var at opbygge det 63 km lange lollandske dige, der fortsat strækker sin massive krop fra Nakskov i vest mod Keldskov i øst. De dynamiske fjorde blev udvisket bag volde af jord, og det flade, udstrakte Lolland kunne monotont spejle sig i himlen.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 103

SP - 15

EP - 14

JO - Landskab

JF - Landskab

SN - 0023-8066

IS - 5

ER -

ID: 343360790