Denne refleksionsartikel søger at redefinere utopien i den aktuelle globale kontekst. Der tales for en åben og konstant fornyet utopi, der samtidig åbner sig for det ikke-menneskelige: "natur". Samtidig peger den på økosemiotik som en mulig teoretisk dialogpartner og videre i retning af ikke-vestlige filosofier, herunder andinsk tænkning.