Naturhistorie som delt, cirkuleret, transformeret og anvendt viden: Naturhistorisk viden og naturhistoriske praksisser på landet ca. 1780-1820
Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt
I slutningen af 1700-tallet nærede mange store forhåbninger til naturhistorien –
både med hensyn til dens direkte nytte og dens evne til at opvække forædlende
følelser. Viden om naturhistorien måtte derfor distribueres ud, f.eks. til
indbyggerne på landet – og dermed opstod særlig litteratur til disse modtagere,
især landalmuen. I denne videnscirkulationsproces dannedes nogle knudepunkter: den videnskabelige elite primært i København, præsterne, som blev en slags mellemmænd i videnscirkulationen, og landalmuen eller bondestanden. I processen skete både omformninger af viden og tilbageløb af den.
både med hensyn til dens direkte nytte og dens evne til at opvække forædlende
følelser. Viden om naturhistorien måtte derfor distribueres ud, f.eks. til
indbyggerne på landet – og dermed opstod særlig litteratur til disse modtagere,
især landalmuen. I denne videnscirkulationsproces dannedes nogle knudepunkter: den videnskabelige elite primært i København, præsterne, som blev en slags mellemmænd i videnscirkulationen, og landalmuen eller bondestanden. I processen skete både omformninger af viden og tilbageløb af den.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Kulturstudier |
Vol/bind | 2 |
Sider (fra-til) | 145-171 |
Antal sider | 26 |
ISSN | 1904-5352 |
DOI | |
Status | Udgivet - nov. 2019 |
- Det Humanistiske Fakultet - Naturhistorie, videnscirkulation, topografier, Søren Pedersen Havrebjerg,
Forskningsområder
Links
- https://tidsskrift.dk/fn/article/download/118021/166053/
Forlagets udgivne version
ID: 236167451