Dokumentarismens teoretiske landskab
Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport › Bidrag til bog/antologi › Forskning › fagfællebedømt
Standard
Dokumentarismens teoretiske landskab. / Bondebjerg, Ib.
Klassisk og moderne medieteori. red. / Mikkel Fugl Eskjær; Mette Mortensen; Henning Persson. Hans Reitzels Forlag, 2021. s. 115-134.Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport › Bidrag til bog/antologi › Forskning › fagfællebedømt
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - CHAP
T1 - Dokumentarismens teoretiske landskab
AU - Bondebjerg, Ib
PY - 2021/1/15
Y1 - 2021/1/15
N2 - Denne artikel analyserer den audiovisuelle dokumentarismes teoretiske landskab i et historisk perspektiv. Teoretiske diskussioner omkring dokumentarismen har siden filmens begyndelse ofte handler om forholdet mellem fiktion, fakta og journalistik. I kraft af dokumentarismens stærkere insisteren på at være formidling af forhold i den faktiske virkelighed har den sociologiske og institutionelle dimension ved dokumentarismen spillet en endnu større rolle end for fiktion. I store dele af sin historie har dokumentarismen haft mere bundne opgaver end fiktionen og kampen for friere rammer er en del af både dokumentarismens historie og teori. Dokumentarismens teoretiske udvikling har to hovedspor: på den ene side har vi et mere kreativt orienteret teoretisk spor, som knytter sig til historiske bevægelser indenfor dokumentarismens kreative-æstetiske projekt; på den anden side har vi den mere videnskabelige teoretiske og historiske diskussion af dokumentarismens grundlag og dens genrer. Artiklen følger sporene fra de første dokumentariske manifester i 1920'erne og frem til 1960'erne, og de videnskabelige teorier omkring dokumentarismen fra 1970'erne kritiske teori og frem til den kognitive tradition.
AB - Denne artikel analyserer den audiovisuelle dokumentarismes teoretiske landskab i et historisk perspektiv. Teoretiske diskussioner omkring dokumentarismen har siden filmens begyndelse ofte handler om forholdet mellem fiktion, fakta og journalistik. I kraft af dokumentarismens stærkere insisteren på at være formidling af forhold i den faktiske virkelighed har den sociologiske og institutionelle dimension ved dokumentarismen spillet en endnu større rolle end for fiktion. I store dele af sin historie har dokumentarismen haft mere bundne opgaver end fiktionen og kampen for friere rammer er en del af både dokumentarismens historie og teori. Dokumentarismens teoretiske udvikling har to hovedspor: på den ene side har vi et mere kreativt orienteret teoretisk spor, som knytter sig til historiske bevægelser indenfor dokumentarismens kreative-æstetiske projekt; på den anden side har vi den mere videnskabelige teoretiske og historiske diskussion af dokumentarismens grundlag og dens genrer. Artiklen følger sporene fra de første dokumentariske manifester i 1920'erne og frem til 1960'erne, og de videnskabelige teorier omkring dokumentarismen fra 1970'erne kritiske teori og frem til den kognitive tradition.
KW - Det Humanistiske Fakultet
KW - Medieteori
KW - dokumentarisme
M3 - Bidrag til bog/antologi
SN - 9788741272610
SP - 115
EP - 134
BT - Klassisk og moderne medieteori
A2 - Eskjær, Mikkel Fugl
A2 - Mortensen, Mette
A2 - Persson, Henning
PB - Hans Reitzels Forlag
ER -
ID: 211947703