Efter sex og satanistisk hærværk: Er kirken et helligt rum, der kræver særlig beskyttelse?

Research output: Contribution to journalContribution to newspaper - Comment/debateCommunication

Standard

Efter sex og satanistisk hærværk: Er kirken et helligt rum, der kræver særlig beskyttelse? / Holtermann, Jakob v. H.

In: Kristeligt Dagblad, 2016, p. 26-26.

Research output: Contribution to journalContribution to newspaper - Comment/debateCommunication

Harvard

Holtermann, JVH 2016, 'Efter sex og satanistisk hærværk: Er kirken et helligt rum, der kræver særlig beskyttelse?', Kristeligt Dagblad, pp. 26-26.

APA

Holtermann, J. V. H. (2016). Efter sex og satanistisk hærværk: Er kirken et helligt rum, der kræver særlig beskyttelse? Kristeligt Dagblad, 26-26.

Vancouver

Holtermann JVH. Efter sex og satanistisk hærværk: Er kirken et helligt rum, der kræver særlig beskyttelse? Kristeligt Dagblad. 2016;26-26.

Author

Holtermann, Jakob v. H. / Efter sex og satanistisk hærværk: Er kirken et helligt rum, der kræver særlig beskyttelse?. In: Kristeligt Dagblad. 2016 ; pp. 26-26.

Bibtex

@article{023f5586c95447369b4250b92f958efd,
title = "Efter sex og satanistisk h{\ae}rv{\ae}rk: Er kirken et helligt rum, der kr{\ae}ver s{\ae}rlig beskyttelse?",
abstract = "Kommentar i forbindelse med landsrettens dom i nylig sag om sex og satanistisk h{\ae}rv{\ae}rk i flere kirker. Dommen aktualiserer de seneste ti {\aa}rs debat i forbindelse med blasfemiparagraffen: om vi er et sekul{\ae}rt samfund, om der g{\ae}lder en s{\ae}rlig beskyttelse for religioner, og i givet fald hvorfor. Domf{\ae}ldelsen mod parret viser, at der er gr{\ae}nser for sekulariseringen.Egen udtalelse:Sp{\o}rger man Jakob Holtermann, lektor i retsfilosofi ved K{\o}benhavns Universitet, var dommen interessant, fordi den kom efter debatten om blasfemiparagraffen, som han har forsket i.”Sagen s{\ae}tter alt det, vi har diskuteret i de sidste ti {\aa}r, p{\aa} spidsen: Om vi er et sekul{\ae}rt samfund, om der g{\ae}lder en s{\ae}rlig beskyttelse for religioner, og i givet fald hvorfor” siger Jakob Holtermann.”Da man sidste {\aa}r endelig besluttede sig for at beholde blasfemiparagraffen, gjorde man det efter at have spurgt Straffelovr{\aa}det til r{\aa}ds. De vurderede, at det ikke l{\ae}ngere kunne forsvares at straffe p{\aa} grund af den umiddelbare kr{\ae}nkelse hos de religi{\o}se. I et sekulariseret samfund m{\aa} vi alle kunne t{\aa}le h{\aa}n, spot og latterligg{\o}relse.”Der m{\aa}tte alts{\aa} andre grunde til, hvis man skulle fastholde bestemmelsen. Dem fandt man i hensynet til den offentlige orden. Blasfemi er skadelig, l{\o}d argumentet, fordi den kan afstedkomme religi{\o}se opl{\o}b, der truer den sociale fred. Kritikere kalder det ”voldsmandens veto”, men at truslen ikke er helt hypotetisk s{\aa} man jo under Muhammedkrisen. Det lukkede debatten.Interessant i denne sag er, at Straffelovr{\aa}det sagde at samme begrundelse m{\aa}tte g{\ae}lde for den paragraf, landsretten lagde til grund. Problemet er bare, at de d{\o}mtes adf{\ae}rd ikke synes at have afstedkommet nogen reel trussel mod den offentlige orden.Med andre ord: vi er med dommen tilbage ved, at Straffelovens fortsatte s{\ae}rbeskyttelse af kirken aktiveres for at beskytte religi{\o}se f{\o}lelser. Der er alts{\aa} gr{\ae}nser for sekulariseringen.”",
keywords = "Det Juridiske Fakultet, blasfemi, blasfemiparagraffen, kirkesex, sekularisering",
author = "Holtermann, {Jakob v. H.}",
year = "2016",
language = "Dansk",
pages = "26--26",
journal = "Kristeligt Dagblad",
issn = "0904-6054",
publisher = "Kristeligt Dagblad A/S",

}

RIS

TY - INPR

T1 - Efter sex og satanistisk hærværk: Er kirken et helligt rum, der kræver særlig beskyttelse?

AU - Holtermann, Jakob v. H.

PY - 2016

Y1 - 2016

N2 - Kommentar i forbindelse med landsrettens dom i nylig sag om sex og satanistisk hærværk i flere kirker. Dommen aktualiserer de seneste ti års debat i forbindelse med blasfemiparagraffen: om vi er et sekulært samfund, om der gælder en særlig beskyttelse for religioner, og i givet fald hvorfor. Domfældelsen mod parret viser, at der er grænser for sekulariseringen.Egen udtalelse:Spørger man Jakob Holtermann, lektor i retsfilosofi ved Københavns Universitet, var dommen interessant, fordi den kom efter debatten om blasfemiparagraffen, som han har forsket i.”Sagen sætter alt det, vi har diskuteret i de sidste ti år, på spidsen: Om vi er et sekulært samfund, om der gælder en særlig beskyttelse for religioner, og i givet fald hvorfor” siger Jakob Holtermann.”Da man sidste år endelig besluttede sig for at beholde blasfemiparagraffen, gjorde man det efter at have spurgt Straffelovrådet til råds. De vurderede, at det ikke længere kunne forsvares at straffe på grund af den umiddelbare krænkelse hos de religiøse. I et sekulariseret samfund må vi alle kunne tåle hån, spot og latterliggørelse.”Der måtte altså andre grunde til, hvis man skulle fastholde bestemmelsen. Dem fandt man i hensynet til den offentlige orden. Blasfemi er skadelig, lød argumentet, fordi den kan afstedkomme religiøse opløb, der truer den sociale fred. Kritikere kalder det ”voldsmandens veto”, men at truslen ikke er helt hypotetisk så man jo under Muhammedkrisen. Det lukkede debatten.Interessant i denne sag er, at Straffelovrådet sagde at samme begrundelse måtte gælde for den paragraf, landsretten lagde til grund. Problemet er bare, at de dømtes adfærd ikke synes at have afstedkommet nogen reel trussel mod den offentlige orden.Med andre ord: vi er med dommen tilbage ved, at Straffelovens fortsatte særbeskyttelse af kirken aktiveres for at beskytte religiøse følelser. Der er altså grænser for sekulariseringen.”

AB - Kommentar i forbindelse med landsrettens dom i nylig sag om sex og satanistisk hærværk i flere kirker. Dommen aktualiserer de seneste ti års debat i forbindelse med blasfemiparagraffen: om vi er et sekulært samfund, om der gælder en særlig beskyttelse for religioner, og i givet fald hvorfor. Domfældelsen mod parret viser, at der er grænser for sekulariseringen.Egen udtalelse:Spørger man Jakob Holtermann, lektor i retsfilosofi ved Københavns Universitet, var dommen interessant, fordi den kom efter debatten om blasfemiparagraffen, som han har forsket i.”Sagen sætter alt det, vi har diskuteret i de sidste ti år, på spidsen: Om vi er et sekulært samfund, om der gælder en særlig beskyttelse for religioner, og i givet fald hvorfor” siger Jakob Holtermann.”Da man sidste år endelig besluttede sig for at beholde blasfemiparagraffen, gjorde man det efter at have spurgt Straffelovrådet til råds. De vurderede, at det ikke længere kunne forsvares at straffe på grund af den umiddelbare krænkelse hos de religiøse. I et sekulariseret samfund må vi alle kunne tåle hån, spot og latterliggørelse.”Der måtte altså andre grunde til, hvis man skulle fastholde bestemmelsen. Dem fandt man i hensynet til den offentlige orden. Blasfemi er skadelig, lød argumentet, fordi den kan afstedkomme religiøse opløb, der truer den sociale fred. Kritikere kalder det ”voldsmandens veto”, men at truslen ikke er helt hypotetisk så man jo under Muhammedkrisen. Det lukkede debatten.Interessant i denne sag er, at Straffelovrådet sagde at samme begrundelse måtte gælde for den paragraf, landsretten lagde til grund. Problemet er bare, at de dømtes adfærd ikke synes at have afstedkommet nogen reel trussel mod den offentlige orden.Med andre ord: vi er med dommen tilbage ved, at Straffelovens fortsatte særbeskyttelse af kirken aktiveres for at beskytte religiøse følelser. Der er altså grænser for sekulariseringen.”

KW - Det Juridiske Fakultet

KW - blasfemi

KW - blasfemiparagraffen

KW - kirkesex

KW - sekularisering

UR - http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/er-kirken-et-helligt-rum-der-kraever-saerlig-beskyttelse

M3 - Bidrag til avis - Kommentar/debat

SP - 26

EP - 26

JO - Kristeligt Dagblad

JF - Kristeligt Dagblad

SN - 0904-6054

ER -

ID: 153447817