Magt og afmagt - de uundgåelige to?

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Standard

Magt og afmagt - de uundgåelige to? / Christensen, Gerd.

In: Kognition & Paedagogik, Vol. 30, No. 115, 2020, p. 2-7.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Harvard

Christensen, G 2020, 'Magt og afmagt - de uundgåelige to?', Kognition & Paedagogik, vol. 30, no. 115, pp. 2-7.

APA

Christensen, G. (2020). Magt og afmagt - de uundgåelige to? Kognition & Paedagogik, 30(115), 2-7.

Vancouver

Christensen G. Magt og afmagt - de uundgåelige to? Kognition & Paedagogik. 2020;30(115):2-7.

Author

Christensen, Gerd. / Magt og afmagt - de uundgåelige to?. In: Kognition & Paedagogik. 2020 ; Vol. 30, No. 115. pp. 2-7.

Bibtex

@article{0c13dd9042eb4c39987160ce84af20c9,
title = "Magt og afmagt - de uundg{\aa}elige to?",
abstract = "Magt og afmagt er to temaer, der til enhver tid synes at have v{\ae}ret b{\ae}rende igen- nem s{\aa}vel staters som p{\ae}dagogikkens og skolens histo-rie. Her vedr{\o}rer det dels institutionernes og de professionelles autoritet og sankti- onsmuligheder, dels sanktioneringen her- af og spillet om magt og afmagt imellem akt{\o}rerne i praksis. Dette handler ogs{\aa} om, hvordan man – som person, stat eller instans – v{\ae}lger at forvalte sin magt: Bruges den til at undertrykke nogle og/eller forbedre tilv{\ae}relsen for andre? Hvilke hensyn tages der undervejs i denne proces? Og i hvilken grad er magt og afmagt gensidigt udelukkende forhold eller knyt- tet sammen i et t{\ae}t spind?Dertil kommer, at temaet magt/afmagt er knyttet til mere teoretiske og filosofiske diskussioner af, hvordan begreberne defineres: Er magt et besiddet f{\ae}nomen – det vil sige noget, som nogle besidder, og andre mangler? Eller flyder magt frit rundt imellem mennesker og kan gribes af den, der t{\o}r og vil? I hvilket omfang knytter den sig til det, vi siger, og/eller det, vi g{\o}r? Og hvilken konsekvens har det anvendte magtbegreb for, hvordan man anskuer en given praksis?Ovenst{\aa}ende sp{\o}rgsm{\aa}l er dels af teoretisk, dels af praktisk karakter og vilblive behandlet som s{\aa}dan i n{\ae}rv{\ae}rende temanummer. I temanummeret diskuteres magt og afmagt s{\aa}ledes i relation til en r{\ae}kke institutioner og praksisser: skolen, daginstitutionen, kriminalforsorgen, bo-tilbud og underretning.",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, magt, skole, Institution, Foucault",
author = "Gerd Christensen",
year = "2020",
language = "Dansk",
volume = "30",
pages = "2--7",
journal = "Kognition & Paedagogik",
issn = "0906-6225",
publisher = "Dansk Psykologisk Forlag",
number = "115",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Magt og afmagt - de uundgåelige to?

AU - Christensen, Gerd

PY - 2020

Y1 - 2020

N2 - Magt og afmagt er to temaer, der til enhver tid synes at have været bærende igen- nem såvel staters som pædagogikkens og skolens histo-rie. Her vedrører det dels institutionernes og de professionelles autoritet og sankti- onsmuligheder, dels sanktioneringen her- af og spillet om magt og afmagt imellem aktørerne i praksis. Dette handler også om, hvordan man – som person, stat eller instans – vælger at forvalte sin magt: Bruges den til at undertrykke nogle og/eller forbedre tilværelsen for andre? Hvilke hensyn tages der undervejs i denne proces? Og i hvilken grad er magt og afmagt gensidigt udelukkende forhold eller knyt- tet sammen i et tæt spind?Dertil kommer, at temaet magt/afmagt er knyttet til mere teoretiske og filosofiske diskussioner af, hvordan begreberne defineres: Er magt et besiddet fænomen – det vil sige noget, som nogle besidder, og andre mangler? Eller flyder magt frit rundt imellem mennesker og kan gribes af den, der tør og vil? I hvilket omfang knytter den sig til det, vi siger, og/eller det, vi gør? Og hvilken konsekvens har det anvendte magtbegreb for, hvordan man anskuer en given praksis?Ovenstående spørgsmål er dels af teoretisk, dels af praktisk karakter og vilblive behandlet som sådan i nærværende temanummer. I temanummeret diskuteres magt og afmagt således i relation til en række institutioner og praksisser: skolen, daginstitutionen, kriminalforsorgen, bo-tilbud og underretning.

AB - Magt og afmagt er to temaer, der til enhver tid synes at have været bærende igen- nem såvel staters som pædagogikkens og skolens histo-rie. Her vedrører det dels institutionernes og de professionelles autoritet og sankti- onsmuligheder, dels sanktioneringen her- af og spillet om magt og afmagt imellem aktørerne i praksis. Dette handler også om, hvordan man – som person, stat eller instans – vælger at forvalte sin magt: Bruges den til at undertrykke nogle og/eller forbedre tilværelsen for andre? Hvilke hensyn tages der undervejs i denne proces? Og i hvilken grad er magt og afmagt gensidigt udelukkende forhold eller knyt- tet sammen i et tæt spind?Dertil kommer, at temaet magt/afmagt er knyttet til mere teoretiske og filosofiske diskussioner af, hvordan begreberne defineres: Er magt et besiddet fænomen – det vil sige noget, som nogle besidder, og andre mangler? Eller flyder magt frit rundt imellem mennesker og kan gribes af den, der tør og vil? I hvilket omfang knytter den sig til det, vi siger, og/eller det, vi gør? Og hvilken konsekvens har det anvendte magtbegreb for, hvordan man anskuer en given praksis?Ovenstående spørgsmål er dels af teoretisk, dels af praktisk karakter og vilblive behandlet som sådan i nærværende temanummer. I temanummeret diskuteres magt og afmagt således i relation til en række institutioner og praksisser: skolen, daginstitutionen, kriminalforsorgen, bo-tilbud og underretning.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - magt

KW - skole

KW - Institution

KW - Foucault

UR - https://www.williamdam.dk/magt-og-afmagt-de-uundgaaelige-to__283092

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 30

SP - 2

EP - 7

JO - Kognition & Paedagogik

JF - Kognition & Paedagogik

SN - 0906-6225

IS - 115

ER -

ID: 236991430