Afhandlingens formål er at levere en teoretisk og empirisk forståelse af samspillet mellem mediernes statinindhold og statinbrugernes oplevelse af dette indhold. Alene i Danmark tager mere end 600.000 danskere på daglig basis statiner, og tallet er voksende. Det svarer til, at 12% af den samlede befolkning tager kolesterolsænkende medicin. Blandt visse aldersgrupper af ældre mænd er andelen af statinbrugere oppe på 40%. I en medievidenskabelig sammenhæng er medicin og sundhed et af de stofområder, som medierne i stigende grad inddrager i produktionen af indhold i forsøget på at fange publikums interesse. I danske tabloidaviser er der på ti år sket en stigning på 245% i antallet af sundhedsartikler. På statinområdet finder man en endnu mere drastisk udvikling. De seneste femten år er indholdet om kolesterolsænkende medicin tidoblet i danske medier. For en stadig voksende gruppe af danskere er deres til tider livsvigtige medicin i stigende grad genstand for mediernes granskning. Spørgsmålet er, hvilken betydning denne konstante medieopmærksomhed på statiner har for statinbrugernes personlige diagnoseopfattelser.Til at undersøge denne problemstilling anlægger afhandlingen en teoretisk perspektivering i relation til sundhed, livsstil, statiner, statinbrugere samt medierne som skabere og udbydere af statin- og sundhedsinformation. Afhandlingen leverer med dette udgangspunkt en række empiriske analyser i skalaniveau fra samfund til individ. Der vil således i praksis være tale om en indholdsanalyse foretaget i en både kvantitativ og kvalitativ optik.Samtidig vil en national spørgeskemaundersøgelse afdække den brede befolknings holdning til og brug af statiner og medier. Endelig vil en række fokuserede interviews af statinbrugerne være rettet mod at undersøge netop statinbrugernes personlige oplevelser med medier og statiner. Resultaterne viser, at sundhedsbegrebet som mål og middel er integrerbart med livsstilssegmentering. Der findes i det danske medieindhold et højt niveau af inter- og intratekstuel budskabsdiskrepans, der manifesterer sig ved, at indholdet af sundhedsstof er selvmodsigende og cyklisk. På statinfeltet betyder det i praksis, at framingen er tredelt, og at beskrivelsen af statiner varierer fra livsnødvendig over medicinsk kampplads til bivirkningsfremkaldende. Denne splittede framing betyder, at statinbrugerne oftere føler sig forvirrede og utrygge. Medierne bliver opfattet som både en ressource og en kilde til usikkerhed og uro. På denne måde er mediernes indhold med til at påvirke adherenceniveauet både positivt og negativt. Afhandlingen demonstrerer således gennem en række empiriske analyser mediernes betydning for
statinbrugernes personlige opfattelse af egen diagnose.