TY - CHAP

T1 - Fra vintønden til gratialprotokollen

T2 - Et strukturelt syn på det klientelistiske element i den danske kongemagt i 1600- og 1700-tallet

AU - Lind, Gunner

PY - 2007

Y1 - 2007

N2 - Kongernes venskaber var underkastet deres særprægede ydre vilkår. I løbet af de hundrede år kan man se dem ændret af forandringerne i disse vilkår.Der skete ikke synlige ændringer i den inderste kreds, kongens daglige, nære omgang. Her var en placering på venskabets skala – i det mindste et venligt præget bekendtskab – betingelsen for at komme ind, og en stærkere form for venskab en hyppig konsekvens; men der var aldrig nogen meget stærk korrelation mellem venskab og rang eller venskab og magt.Den mellemste kreds, kongens husstand, mistede sit særpræg. I 1600- tallet var den domineret af en gruppe hvis åbent erkendte formål var opbygning af venskab eller i det mindste fortrolighed mellem kongen og hans mænd. Denne gruppe var væk i 1700-tallet som følge af en ændret hofholdning. Måske også som følge af et ønske om en mindre familiær omgang mellem kongen og Danmarks adel efter 1660. Dermed blev mellemtrinet, kongens husstand uden for den nære, daglige omgang, svært at skelne fra ydre kreds. Den store nye kongeborg rummede altså på sin vis et mindre hof.I den ydre kreds skete der også væsentlige ændringer. Det sympatiske bekendtskab var stadig et ideal, men det var svært at realisere under trykket af et voldsomt udvidet antal personer i kredsen. I stedet trådte en vidtgående bureaukratisering. Den gjorde det muligt for kongerne, stadig at tage beslutninger; men den udtyndede yderligere det personlige element. Forbundet hermed synes den emotionelle ladning af herskabs- forholdet at være forsvundet, eller i det mindste meget reduceret i betydning.På det foreliggende grundlag virker det som om, det var de ydre ændringer i hof og stat, der trak ændringerne i kongernes venskab med sig. Det var ikke nye idealer der drev ændringerne frem. Tværtimod synes kongerne at kæmpe for at fastholde det personlige element. De ønskede ikke den større afstand mellem at leve og at regere. Deres omgivelser ønskede også den personlige forbindelse og simulerede den i tale og skrift. Bureaukratiseringen af kongernes kontakt med folk uden for den inderste kreds var en realitet, men et praktisk redskab snarere end et ideal. Idealiseringen kom først senere.

AB - Kongernes venskaber var underkastet deres særprægede ydre vilkår. I løbet af de hundrede år kan man se dem ændret af forandringerne i disse vilkår.Der skete ikke synlige ændringer i den inderste kreds, kongens daglige, nære omgang. Her var en placering på venskabets skala – i det mindste et venligt præget bekendtskab – betingelsen for at komme ind, og en stærkere form for venskab en hyppig konsekvens; men der var aldrig nogen meget stærk korrelation mellem venskab og rang eller venskab og magt.Den mellemste kreds, kongens husstand, mistede sit særpræg. I 1600- tallet var den domineret af en gruppe hvis åbent erkendte formål var opbygning af venskab eller i det mindste fortrolighed mellem kongen og hans mænd. Denne gruppe var væk i 1700-tallet som følge af en ændret hofholdning. Måske også som følge af et ønske om en mindre familiær omgang mellem kongen og Danmarks adel efter 1660. Dermed blev mellemtrinet, kongens husstand uden for den nære, daglige omgang, svært at skelne fra ydre kreds. Den store nye kongeborg rummede altså på sin vis et mindre hof.I den ydre kreds skete der også væsentlige ændringer. Det sympatiske bekendtskab var stadig et ideal, men det var svært at realisere under trykket af et voldsomt udvidet antal personer i kredsen. I stedet trådte en vidtgående bureaukratisering. Den gjorde det muligt for kongerne, stadig at tage beslutninger; men den udtyndede yderligere det personlige element. Forbundet hermed synes den emotionelle ladning af herskabs- forholdet at være forsvundet, eller i det mindste meget reduceret i betydning.På det foreliggende grundlag virker det som om, det var de ydre ændringer i hof og stat, der trak ændringerne i kongernes venskab med sig. Det var ikke nye idealer der drev ændringerne frem. Tværtimod synes kongerne at kæmpe for at fastholde det personlige element. De ønskede ikke den større afstand mellem at leve og at regere. Deres omgivelser ønskede også den personlige forbindelse og simulerede den i tale og skrift. Bureaukratiseringen af kongernes kontakt med folk uden for den inderste kreds var en realitet, men et praktisk redskab snarere end et ideal. Idealiseringen kom først senere.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - historie

KW - venskab

KW - patron

KW - klienter

KW - hof

KW - sociale eliter

KW - social reproduktion

KW - social mobilitet

KW - history

KW - friendship

KW - patronage

KW - clientelism

KW - court

KW - social elites

KW - social reproduction

KW - social mobility

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-9979-54-753-2

T3 - Ritsafn Sagnfræðistofnunar

SP - 235

EP - 254

BT - Vänner, patroner och klienter i Norden 900–1800

A2 - Hermanson, Lars

A2 - Småberg, Thomas

A2 - Sigurðsson, Jón Viðar

A2 - Danneskiold-Samsøe, Jakob

PB - University of Iceland Press

CY - Reykjavik

ER -