Det synes at være et gennemgående projekt i Sara Stridsbergs forfatterskab at genoprejse en række upopulære, eller i hvert fald tvivlsomme og angribelige, kvindeskikkelser – hvad enten vi taler om historiske personer eller fiktive karakterer: Sally Bauer, Valerie Solanas, Medea, Lolita. Artiklen forfølger dette motiv i forfatterskabet og forsøger at give en karakteristik af Sttridsbergs sanselige prosa, hvor landskaber fremmanes gennem en håndfuld gentagne motiver, og hvor det ækle skildres lige så poetisk som det skønne.