Fransk samtidslitteratur udviser en stor interesse for offentlige rum og steder. En række samtidsforfattere fokuserer derudover på hverdagen som et fænomen, der indebærer en række sociale og politiske spørgsmål. Visse steder er særligt genkommende i samtidslitteraturen. Et af disse privilegerede steder er toget. Flere forfattere tilegner sig toget som et litterært reservoir, som kan udforske vores samtid. Det er et sted, vi kender, bruger og færdes i på en daglig basis, og som folk af alle aldre, køn, etnicitet og klasse deler med hinanden. Men det er også et rum, som vi blot synes at passere igennem på vej fra et sted til et andet. Samtidslitteraturen problematiserer imidlertid de vaner og konventioner, toget almindeligvis synes at repræsentere. Hvordan fremmedgørelse og konflikt er allestedsnærværende i vores samtid og sociale rum udforskes således gennem tilegnelsen af toget som et offentligt og fælles sted i den franske samtidslitteratur. Hermed diskuteres i afhandlingen, hvordan samtidslitteraturen positionerer og nuancerer de sociale erfaringer og kroppe, som ellers synes usynlige under vanens slør og fremskriver vores samtid som særlig konfliktfyldt.