Artiklen analyserer komponisten Henning Christiansens bidrag til Joseph Beuys' Aktioner i perioden 1966-1971 med henblik på, at undersøge hvilken rolle en anden kunstners bidrag kan spille indenfor Beuys' virke, der ellers virker dybt personlig. Konklusionen er, at mødet af deres værker på scenen gav begge kunstnere en mulighed for at undersøge elementer af deres værker der peger væk fra kernen i deres kunstneriske position.