Metallurgiske undersøgelser af jern

Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

Standard

Metallurgiske undersøgelser af jern. / Lyngstrøm, Henriette Syrach; Thomsen, Lone Gebauer; Ulriksen, Jens; Hårdh, Birgitta .

Vester Egesborg. En anløbs- og togtsamlingsplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid på Sydsjælland. Aarhus Universitetsforlag, 2018. p. 278-286.

Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

Harvard

Lyngstrøm, HS, Thomsen, LG, Ulriksen, J & Hårdh, B 2018, Metallurgiske undersøgelser af jern. in Vester Egesborg. En anløbs- og togtsamlingsplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid på Sydsjælland. Aarhus Universitetsforlag, pp. 278-286.

APA

Lyngstrøm, H. S., Thomsen, L. G., Ulriksen, J., & Hårdh, B. (2018). Metallurgiske undersøgelser af jern. In Vester Egesborg. En anløbs- og togtsamlingsplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid på Sydsjælland (pp. 278-286). Aarhus Universitetsforlag.

Vancouver

Lyngstrøm HS, Thomsen LG, Ulriksen J, Hårdh B. Metallurgiske undersøgelser af jern. In Vester Egesborg. En anløbs- og togtsamlingsplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid på Sydsjælland. Aarhus Universitetsforlag. 2018. p. 278-286

Author

Lyngstrøm, Henriette Syrach ; Thomsen, Lone Gebauer ; Ulriksen, Jens ; Hårdh, Birgitta . / Metallurgiske undersøgelser af jern. Vester Egesborg. En anløbs- og togtsamlingsplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid på Sydsjælland. Aarhus Universitetsforlag, 2018. pp. 278-286

Bibtex

@inbook{e27a87c2152b4e45abdba9b4e95f9204,
title = "Metallurgiske unders{\o}gelser af jern",
abstract = "I Danmark er der de senere {\aa}r foretaget en del analyser af jernet i redskaber og v{\aa}ben fra vikingetidsgrave, men der ikke analyseret meget jern fra yngre germansk jernalder og heller ikke meget jern fra redskaber fundet i bebyggelser. Set i det lys er analyserne af jernet p{\aa} Vester Egesborg - p{\aa} trods af deres beskedne antal - s{\ae}rdeles interessante. De 11 genstande er smedet af i alt 15 stykker jern og hentet fra fire grubehuse, en affaldsgrube og fra omr{\aa}det langs kystlinjen. Analyseresultaterne viser en klar overv{\ae}gt af ferritisk jern: ni jernstykker indeholder s{\aa}ledes kun ganske beskedne m{\ae}ngder kulstof og fosfor. Fire stykker er kulstofjern (de tre af dem er s{\o}m) med mellem 0,2 og 0,8 % kulstof og to stykker er fosforjern med ghoststrukturer. Det betyder, at billedet p{\aa} Vester Egesborg ikke adskiller sig fra det, vi allerede har, af de jernkvaliteter, der blev anvendt i yngre germansk jernalder og vikingetid. Men det er karakteristisk for det unders{\o}gte jern fra Vester Egesborg, at det kun indeholder f{\aa} slagger: 10 stykker jern indeholdt s{\aa}ledes meget f{\aa} slagger (v{\ae}rdien 1, efter det svenske Jernkontorets standard). Det g{\ae}lder s{\aa}vel det rene jern fra {\O}stdanmark og Norge eller Sverige - som for kulstofjernet fra de samme omr{\aa}der. Det betyder, at udvindingen (processen, hvor jernet er fremstillet) har v{\ae}ret vellykket - eller at smedningen (processen, hvor genstanden er fremstillet) har v{\ae}ret omhyggelig med mange hammerslag - m{\aa}ske begge dele. Jernet p{\aa} Vester Egesborg adskiller sig herved fra hovedparten af det jern, vi kender fra yngre germansk jernalder og vikingetid.Resultaterne af analysen af den kemiske sammens{\ae}tning af jernets slaggeindeslutninger giver stor sandsynlighed for, at otte jernstykker er fremstillet af myremalm gravet op i {\O}stdanmark, fem er fremstillet af malm fra Norge eller Sverige og et enkelt stykke af myremalm fra Vestjylland. Men da {"}{\O}stdanmark{"} omfatter et ganske stort omr{\aa}de, beh{\o}ver jernet ikke at v{\ae}re fremstillet i n{\ae}romr{\aa}det. En analyse af myremalm fra lokaliteten SEAS/Kontek EL, der ikke ligger mange kilometer nord for Vester Egesborg, viser, at denne malm vil v{\ae}re s{\ae}rdeles velegnet til jernproduktion. Det betyder, at jernet fra Vester Egesborg kan give os mulighed for at unders{\o}ge en sj{\ae}llandsk jernproduktion, som vi endnu ikke ved ret meget om.",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, jern, metallurgisk analyse, yngre germansk jernalder, vikingetid, togtsamlingsplads, sj{\ae}lland",
author = "Lyngstr{\o}m, {Henriette Syrach} and Thomsen, {Lone Gebauer} and Jens Ulriksen and Birgitta H{\aa}rdh",
year = "2018",
month = dec,
day = "1",
language = "Dansk",
isbn = "9788771846218",
pages = "278--286",
booktitle = "Vester Egesborg. En anl{\o}bs- og togtsamlingsplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid p{\aa} Sydsj{\ae}lland",
publisher = "Aarhus Universitetsforlag",

}

RIS

TY - CHAP

T1 - Metallurgiske undersøgelser af jern

AU - Lyngstrøm, Henriette Syrach

AU - Thomsen, Lone Gebauer

AU - Ulriksen, Jens

AU - Hårdh, Birgitta

PY - 2018/12/1

Y1 - 2018/12/1

N2 - I Danmark er der de senere år foretaget en del analyser af jernet i redskaber og våben fra vikingetidsgrave, men der ikke analyseret meget jern fra yngre germansk jernalder og heller ikke meget jern fra redskaber fundet i bebyggelser. Set i det lys er analyserne af jernet på Vester Egesborg - på trods af deres beskedne antal - særdeles interessante. De 11 genstande er smedet af i alt 15 stykker jern og hentet fra fire grubehuse, en affaldsgrube og fra området langs kystlinjen. Analyseresultaterne viser en klar overvægt af ferritisk jern: ni jernstykker indeholder således kun ganske beskedne mængder kulstof og fosfor. Fire stykker er kulstofjern (de tre af dem er søm) med mellem 0,2 og 0,8 % kulstof og to stykker er fosforjern med ghoststrukturer. Det betyder, at billedet på Vester Egesborg ikke adskiller sig fra det, vi allerede har, af de jernkvaliteter, der blev anvendt i yngre germansk jernalder og vikingetid. Men det er karakteristisk for det undersøgte jern fra Vester Egesborg, at det kun indeholder få slagger: 10 stykker jern indeholdt således meget få slagger (værdien 1, efter det svenske Jernkontorets standard). Det gælder såvel det rene jern fra Østdanmark og Norge eller Sverige - som for kulstofjernet fra de samme områder. Det betyder, at udvindingen (processen, hvor jernet er fremstillet) har været vellykket - eller at smedningen (processen, hvor genstanden er fremstillet) har været omhyggelig med mange hammerslag - måske begge dele. Jernet på Vester Egesborg adskiller sig herved fra hovedparten af det jern, vi kender fra yngre germansk jernalder og vikingetid.Resultaterne af analysen af den kemiske sammensætning af jernets slaggeindeslutninger giver stor sandsynlighed for, at otte jernstykker er fremstillet af myremalm gravet op i Østdanmark, fem er fremstillet af malm fra Norge eller Sverige og et enkelt stykke af myremalm fra Vestjylland. Men da "Østdanmark" omfatter et ganske stort område, behøver jernet ikke at være fremstillet i nærområdet. En analyse af myremalm fra lokaliteten SEAS/Kontek EL, der ikke ligger mange kilometer nord for Vester Egesborg, viser, at denne malm vil være særdeles velegnet til jernproduktion. Det betyder, at jernet fra Vester Egesborg kan give os mulighed for at undersøge en sjællandsk jernproduktion, som vi endnu ikke ved ret meget om.

AB - I Danmark er der de senere år foretaget en del analyser af jernet i redskaber og våben fra vikingetidsgrave, men der ikke analyseret meget jern fra yngre germansk jernalder og heller ikke meget jern fra redskaber fundet i bebyggelser. Set i det lys er analyserne af jernet på Vester Egesborg - på trods af deres beskedne antal - særdeles interessante. De 11 genstande er smedet af i alt 15 stykker jern og hentet fra fire grubehuse, en affaldsgrube og fra området langs kystlinjen. Analyseresultaterne viser en klar overvægt af ferritisk jern: ni jernstykker indeholder således kun ganske beskedne mængder kulstof og fosfor. Fire stykker er kulstofjern (de tre af dem er søm) med mellem 0,2 og 0,8 % kulstof og to stykker er fosforjern med ghoststrukturer. Det betyder, at billedet på Vester Egesborg ikke adskiller sig fra det, vi allerede har, af de jernkvaliteter, der blev anvendt i yngre germansk jernalder og vikingetid. Men det er karakteristisk for det undersøgte jern fra Vester Egesborg, at det kun indeholder få slagger: 10 stykker jern indeholdt således meget få slagger (værdien 1, efter det svenske Jernkontorets standard). Det gælder såvel det rene jern fra Østdanmark og Norge eller Sverige - som for kulstofjernet fra de samme områder. Det betyder, at udvindingen (processen, hvor jernet er fremstillet) har været vellykket - eller at smedningen (processen, hvor genstanden er fremstillet) har været omhyggelig med mange hammerslag - måske begge dele. Jernet på Vester Egesborg adskiller sig herved fra hovedparten af det jern, vi kender fra yngre germansk jernalder og vikingetid.Resultaterne af analysen af den kemiske sammensætning af jernets slaggeindeslutninger giver stor sandsynlighed for, at otte jernstykker er fremstillet af myremalm gravet op i Østdanmark, fem er fremstillet af malm fra Norge eller Sverige og et enkelt stykke af myremalm fra Vestjylland. Men da "Østdanmark" omfatter et ganske stort område, behøver jernet ikke at være fremstillet i nærområdet. En analyse af myremalm fra lokaliteten SEAS/Kontek EL, der ikke ligger mange kilometer nord for Vester Egesborg, viser, at denne malm vil være særdeles velegnet til jernproduktion. Det betyder, at jernet fra Vester Egesborg kan give os mulighed for at undersøge en sjællandsk jernproduktion, som vi endnu ikke ved ret meget om.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - jern

KW - metallurgisk analyse

KW - yngre germansk jernalder

KW - vikingetid

KW - togtsamlingsplads

KW - sjælland

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 9788771846218

SP - 278

EP - 286

BT - Vester Egesborg. En anløbs- og togtsamlingsplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid på Sydsjælland

PB - Aarhus Universitetsforlag

ER -

ID: 213543655