Færre end hver fjerde danske kvinde rapporterer, at de er tilstrækkeligt fysisk aktive til at opnå de sundhedsfremmende effekter herved.

Ud fra et teoretisk funderet sociologisk perspektiv og et empirisk kvalitativt grundlag med observationer, fokusgrupper og individuelle opfølgende interviews belyses muliggørende og begrænsende aspekter i hverdagslivet blandt midaldrende (46-57 år) kvinder, der deltager i en træningsintervention.

De sundhedsfremmende effekter, forpligtelse over for forskere, sociale relationer til de andre deltagere og interventionens tidsbegrænsning (3 måneder) blev oplevet som muliggørende for kvindernes træningsdeltagelse.

De dynamiske magtrelationer mellem arbejde, familie og fritid var derimod begrænsende – hvor det at være en god mor og have et tilfredsstillende arbejde ofte havde en dominerende status, og dermed blev prioriteret på bekostning af træning.