Resonans er målperspektivet og -krav, når man ønsker at opbløde uenigheder og løse konflikter. Hartmut Rosa fremlægger bare én forståelsesramme af resonans, men begrebet har en definitionsbredde inden for den samfundsvidenskabelige teori og praksis. Resonans er en metafor i lingvistik, psykologi, pædagogik, terapien og behandling, i antropologi og i ledelse. Disse ansatser undersøges nærmere i forhold til deres mulige betydning med henblik på forståelse og opblødning af uenigheder og konflikter. Spørgsmål er, om Rosas resonansteori kan give indblik i konfliktløsning og dermed muligvis kan anses for den dominerende og altomfattende ramme til forståelse.
Konflikter er udtryk for dissonans. Man svinger ikke sammen, man ser verden fra forskellige positioner og fortolker begivenheder, fakta og handlinger forskelligt. Konflikten vækker følelser, tydeliggør forskellige behov og interesser. Til syvende og sidst kan konflikten være udtryk for afvigende værdier, som kommer til udtryk mellem parterne. I organisationer forankrer konflikterne sig ofte gennem opbygning af forskellige fraktioner, interessegruppe og kliker, der styrker hinanden i deres respektive syn på tingene. Dissonans er en del af organisationslivet og er udtryk for anspændte relationer, som er grundlag for at konflikten kan vedligeholdes. Resonans kan ses som et arbejdsperspektiv for leder, konsulenter og selve konfliktparterne, som stræber efter at opbløde og løse konflikten. Resonans er vejen til opbygning af en stemning, hvor parterne begynder at lytte til hinanden, indlade sig i hinanden og respondere på en nye og mindre konfronterende måde. Konfliktløsning er en rejse, hvor resonans er vejen til opblødning af det konfrontative potentiale.
Artiklen sætter fokus på konfliktens anatomi, konfliktens dissonans og strategier og arbejdsformer mod mulige håndtering af konflikten, hvor en opbygning af resonans og relationel responsivitet kan være måden at opbløde de forhærdede fronter. Et fokus på værdier som anonym og abstrakt grundlag for en langsom opbyggende gensidighedsforståelse kan være vejen frem til løse konflikten.

Indledning
Resonans er blevet et populært begreb inden for sociologien og samfundsforskning, men i stigende grad også i andre discipliner, som pædagogik, psykologi, siden Hartmut Rosa har udgivet sin bog med samme titel (Rosa 2016; dansk i 2021). Men begrebet var også synligt i litteraturen før Rosa. Der er dog en fare for, at begrebet degenerer til en tom floskel, hvis vi ikke fylder begrebet med teoretisk indhold og kobler den til praksis.
Kapitlet starter med en balancegang ved både at koble det op på Rosas tænkning, men samtidigt ved at udvide begrebet belyst af andre teoretiker fra forskellige forskningsfelter. Med det som teoretisk grundlag bevæger sættes fokus på dissonans og resonans i en konkret konfliktcase i en organisatorisk kontekst. Her undersøges konfliktens anatomi ved at antager dissonans som udgangspunkt for konflikten. Resonans danne fundament for udformning af strategier til en mulig håndtering af konflikten, hvor opbygning af resonans og relationel responsivitet kan være måden på at opbløde de forhærdede fronter. Et fokus på værdier som det abstrakte og almen menneskelige grundlag for en langsom opbyggende gensidighedsforståelse kan være vejen frem til løse konflikten.