Dippedutter og duppeditter

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Standard

Dippedutter og duppeditter. / Boye, Kasper.

In: Mål og mæle, Vol. 33, No. 4, 2010, p. 25-28.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Harvard

Boye, K 2010, 'Dippedutter og duppeditter', Mål og mæle, vol. 33, no. 4, pp. 25-28.

APA

Boye, K. (2010). Dippedutter og duppeditter. Mål og mæle, 33(4), 25-28.

Vancouver

Boye K. Dippedutter og duppeditter. Mål og mæle. 2010;33(4):25-28.

Author

Boye, Kasper. / Dippedutter og duppeditter. In: Mål og mæle. 2010 ; Vol. 33, No. 4. pp. 25-28.

Bibtex

@article{5eb106235e6643a5851a129170bd76ee,
title = "Dippedutter og duppeditter",
abstract = "Dippedut eller duppedit, hvad siger du? Jeg vil {\ae}de en duppedit p{\aa}, at du siger dippedut – i hvert fald for det meste. Det g{\o}r de fleste. KorpusDK (http://ordnet.dk/korpusdk/), en elektronisk tekstsamling best{\aa}ende af ca. 56 mio. ord, har 23 forekomster af dippedut mod kun 3 af duppedit. Man kunne mene, at det er hip som hap, om man siger det ene eller det andet, for de to former er synonymer. Begge betegner if{\o}lge Den Danske Ordbog en ”lille genstand som man har sv{\ae}rt ved at karakterisere n{\ae}rmere, og som man ikke kender eller kan huske navnet p{\aa}”. Man kan ikke imidlertid ikke mene, at det er hap som hip. I lyset af denne observation bliver det interessant, at vi har b{\aa}de dippedutter og duppeditter. G{\aa}r man sproghistorisk til sagen, bliver det rigtig sp{\ae}ndende, for overraskende nok er det tilsyneladende den mindst hyppige form, duppedit, der er den oprindelige form. Den er sandsynligvis en forvanskning af dup eller en fordanskning af fransk tout-petit (’helt lille’). Det kunne alts{\aa} tyde p{\aa}, at der er en sprogforandring i gang: Efter s{\o}s{\ae}tningen af duppedit er vi p{\aa} et tidspunkt begyndt at bytte om p{\aa} den h{\o}je, rundede bagtungevokal u og den h{\o}je, urundede fortungevokal, i, og den resulterende form, dippedut, har siden v{\ae}ret i gang med at fortr{\ae}nge sit ophav. Hvordan kan det v{\ae}re? Hvorfor ditten er folk kommet p{\aa} den id{\'e} at bytte om p{\aa} i og u, og hvorfor datten har id{\'e}en vundet s{\aa} stor tilslutning?",
author = "Kasper Boye",
year = "2010",
language = "Dansk",
volume = "33",
pages = "25--28",
journal = "Maal & Maele",
issn = "0106-567X",
publisher = "Maal og Maele",
number = "4",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Dippedutter og duppeditter

AU - Boye, Kasper

PY - 2010

Y1 - 2010

N2 - Dippedut eller duppedit, hvad siger du? Jeg vil æde en duppedit på, at du siger dippedut – i hvert fald for det meste. Det gør de fleste. KorpusDK (http://ordnet.dk/korpusdk/), en elektronisk tekstsamling bestående af ca. 56 mio. ord, har 23 forekomster af dippedut mod kun 3 af duppedit. Man kunne mene, at det er hip som hap, om man siger det ene eller det andet, for de to former er synonymer. Begge betegner ifølge Den Danske Ordbog en ”lille genstand som man har svært ved at karakterisere nærmere, og som man ikke kender eller kan huske navnet på”. Man kan ikke imidlertid ikke mene, at det er hap som hip. I lyset af denne observation bliver det interessant, at vi har både dippedutter og duppeditter. Går man sproghistorisk til sagen, bliver det rigtig spændende, for overraskende nok er det tilsyneladende den mindst hyppige form, duppedit, der er den oprindelige form. Den er sandsynligvis en forvanskning af dup eller en fordanskning af fransk tout-petit (’helt lille’). Det kunne altså tyde på, at der er en sprogforandring i gang: Efter søsætningen af duppedit er vi på et tidspunkt begyndt at bytte om på den høje, rundede bagtungevokal u og den høje, urundede fortungevokal, i, og den resulterende form, dippedut, har siden været i gang med at fortrænge sit ophav. Hvordan kan det være? Hvorfor ditten er folk kommet på den idé at bytte om på i og u, og hvorfor datten har idéen vundet så stor tilslutning?

AB - Dippedut eller duppedit, hvad siger du? Jeg vil æde en duppedit på, at du siger dippedut – i hvert fald for det meste. Det gør de fleste. KorpusDK (http://ordnet.dk/korpusdk/), en elektronisk tekstsamling bestående af ca. 56 mio. ord, har 23 forekomster af dippedut mod kun 3 af duppedit. Man kunne mene, at det er hip som hap, om man siger det ene eller det andet, for de to former er synonymer. Begge betegner ifølge Den Danske Ordbog en ”lille genstand som man har svært ved at karakterisere nærmere, og som man ikke kender eller kan huske navnet på”. Man kan ikke imidlertid ikke mene, at det er hap som hip. I lyset af denne observation bliver det interessant, at vi har både dippedutter og duppeditter. Går man sproghistorisk til sagen, bliver det rigtig spændende, for overraskende nok er det tilsyneladende den mindst hyppige form, duppedit, der er den oprindelige form. Den er sandsynligvis en forvanskning af dup eller en fordanskning af fransk tout-petit (’helt lille’). Det kunne altså tyde på, at der er en sprogforandring i gang: Efter søsætningen af duppedit er vi på et tidspunkt begyndt at bytte om på den høje, rundede bagtungevokal u og den høje, urundede fortungevokal, i, og den resulterende form, dippedut, har siden været i gang med at fortrænge sit ophav. Hvordan kan det være? Hvorfor ditten er folk kommet på den idé at bytte om på i og u, og hvorfor datten har idéen vundet så stor tilslutning?

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 33

SP - 25

EP - 28

JO - Maal & Maele

JF - Maal & Maele

SN - 0106-567X

IS - 4

ER -

ID: 32252008