Gennem analyser af realityprogrammet Hva’ Bruden Ikke Ved og folketingsforhandlingerne om det kønsneutral ægteskab undersøger jeg rekonfigurationen af den homoseksuelle fra en figur, der associeres med døden til en figur, som indskrives i biopolitikken gennem familie, slægtskab og reproduktion. I forlængelse af David Engs genlæsning af John D’Emilio viser jeg, hvordan denne inkludering i biopolitikken lader sig gøre ved, at skrive det homoseksuelle par ind i et genkendelig heteronormativt slægtskab. Denne heteronormative rekonfiguration af den homoseksuelle figur muliggør et emancipations- og modernitetsnarrativ, der etablerer den homoseksuelle som en central markør på både temporal og geografisk modernitet. Hermed bliver den heteronormative inkludering af den homoseksuelle figur et bevis på det liberale fortælling om fremskridt og en konstituering af Danmark som særligt moderne. Jeg konkluderer, at den homoseksuelle i dag er en del af det normative biopolitiske mandat, der regulerer liv og død, ikke længere heteronomativitetens Anden, men dens partner in crime.