Den specialiserede anatomi i pulpa-dentin-organet samt den rige pulpale innervation fra trigeminusnerven forklarer de forskellige typer af smertefølelser i en tand. En kort skarp smerte er typisk for en A-(nerve) fibermedieret smerte, imens en langvarig, bankende smerte indikerer C-(nerve) fiberaktivitet. A-fibre reagerer på termiske eller mekaniske stimuli, såsom kolde drikke eller tandbørstning, imens C-fibre hovedsagelig aktiveres ved inflammatoriske mediatorer. Således vil en dvælende smerte indikere en irreversibel pulpal inflammation. Ved pulpitis vil der opstå strukturelle ændringer i de pulpale nerver, der samtidig frigiver neuropeptider, som udløser et immunrespons: neurogen inflammation. Smertefornemmelser under pulpitis kan variere fra hypersensibilitet overfor termiske stimuli til svære dunkende og uudholdelige smerter. Smerterne kan være meddelte og ofte vanskelige at lokalisere, hvorfor diagnostik af inflammation i pulpa er en klinisk udfordring. En biofilm forstærker hypersensitivitet af eksponerede dentinoverflader, fordi de mikrobielle irritamenter kan nå pulpa gennem åbne dentintubuli, hvorved der fremkaldes inflammation. Fjernelse af biofilm reducerer isninger i tænderne, men supplerende behandling er ofte nødvendigt med det formål at opnå en reduktion af dentinens permeabilitet. Cariesekskavering samt fyldningsterapi er en tilstrækkelig behandling ved en klinisk bedømt reversibel pulpitis, hvorimod endodontisk behandling er nødvendigt, når pulpitis har nået et irreversibelt stadium.