Den europæiske avantgardelitteratur fra de første årtier af det 20. århundrede (futurismen, ekspressionismen, dadaismen osv.) udgør en interessant udfordring for moderne filologi og litteraturvidenskab. Med sit tværæstetiske arbejde med nye, visuelle tekstgenrer som montage og typografiske digte og alternative publikationsformer som plakater og uafhængige tidsskrifter introducerede de historiske avantgarder et nyt syn på hvad litteratur kan være og hvordan tekster kan se ud. Avantgardens litterære frembringelser er ikke ’tekster’ i snæver lingvistisk forstand, men multimodale medieprodukter der involverer flere sanser og kræver en større sensibilitet af sine læsere, kort sagt: et bredere tekstbegreb end det man som filolog eller litteraturforsker normalt er udstyret med. Samtidig rejser avantgardens flygtige og internationale tidsskriftskultur en udfordring til den gængse måde at tænke litteraturhistorien på. I mit foredrag vil jeg diskutere nogle af disse problemer og skitsere et udvidet tekstbegreb beregnet for en mere materielt funderet, ”thick description” af litterære tekster. Foredraget vil rumme eksempler fra franske, russiske, danske og svenske avantgardepublikationer fra perioden omkring første verdenskrig.