Ifølge Grundloven er den personlige frihed ukrænkelig. Men for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser har der altid været undtagelser. På botilbud for mennesker med udviklingshæmning og autisme kan personalet med hjemmel i serviceloven f.eks. fastholde beboerne, hvis de er til fare for sig selv eller andre. Personalet kan også bruge magt til at afværge ødelæggelse af indbo. Ifølge loven må sådanne indgreb alene ske for at sikre beboerne ”omsorg, værdighed og tryghed” eller for at tilgodese ”hensynet til fællesskabet”.

Men hvordan erfarer beboerne egentlig selv at blive holdt fast? Spørgsmålet har hidtil været fraværende i forskningen og den offentlige debat. Denne bog er således den første, som undersøger beboernes egne erfaringer.