Nyere forskning i social ulighed i uddannelse viser, at den sociale baggrund sætter sig igennem unges uddannelsesvalg ud over de faglige meritter, som man i demokratiske samfund typisk ser som nøglen til at bryde den sociale arv. Artiklen belyser årsagerne bag denne regularitet ved at undersøge klasseforskelle i unges forventninger til deres uddannelsesmæssige fremtid for to kohorter af danske unge, der står foran deres første uddannelsesvalg, i hhv. 1968 og 2011. Artiklen tester en hypotese om, at sociale skævheder i unges uddannelsesforventninger drives af én i familien rodfæstet præference for fastholdelse af sociale privilegier over generationer. Den empiriske analyse støtter hypotesen og viser samtidig, at de sociale skævheder i unges uddannelsesforventninger stort set er uforandrede over de godt 40 år, der adskiller de to kohorter. Yderligere analyser, der inddrager forældres forventninger til den unge samt bedsteforældrenes uddannelsesniveau, støtter endvidere hypotesen. Analysens resultater peger i retning af, at forskningen med fordel kan rette blikket mod forventningsdannelsesprocesser i familien, hvis den vil forstå, hvorfor den sociale arv kan være svær at bryde.