Artiklens fokus er insulinens rolle i type 2 diabetikerens hverdag. Diagnosen af type 2 diabetes er ikke blot en konstatering af en kronisk sygdom, men forandrer patientens kropsbillede og hverdag. For mange er diagnosen det første møde med det indre i deres krop. Diabetes forsøges reguleret gennem en række praksisser, hvilket i artiklen anskues som en biomedicinsk disciplinering, der beskæftiger sig med kroppen og livet som objekt. Biomedicinen erobrer den diabetiske krop og bliver en del af diabetikerens hverdag. Dermed problematiseres kroppen som en naturlig og afgrænset kategori. Kroppens grænser nedbrydes i en konstant penetrering af huden, når blodsukkeret måles eller insulinen indsprøjtes. Insulin analyseres som en tricksterfigur, der udøver et grænsearbejde på kroppen, leger med dens kategorier og vender forholdet mellem gift og medicin, frihed og ufrihed, kunstighed og naturlighed samt sikkerhed og risiko på hovedet. Hverdagen ændres, og fremtiden perspektiveres af tricksteren, der samtidig muliggør både hverdag og fremtid via sine blodsukkernedsættende egenskaber.